Blackjack er ét af de mest populære spil på online casino sider. Det er et kortspil med en hel del strategiske muligheder, og derfor er det godt at kende reglerne, hvis du gerne vil vinde! Læs med her og lær alt om blackjack.
Uanset om du har spillet det eller ej, har du helt sikkert hørt om blackjack. Ligesom poker og baccarat er det nemlig ét af de helt klassiske bord- og kortspil på casino. Det gælder faktisk både for de fysiske og de online casinoer, og begge steder er spillet uhyre populært.
Blackjack er i udgangspunktet ret simpelt, men der er imidlertid en del regler, og ikke mindst lingo, som det er godt at kende. Det vil nemlig hjælpe dig til at få overhånden i det legendariske kortspil. Vi tager dig gennem alle de vigtigste regler nedenfor.
Sådan spiller du blackjack
Som nævnt er blackjack i udgangspunktet ret simpelt. Målet er at have en hånd på 21, eller i det mindste at komme så tæt på de 21, som det nu er muligt. Til gengæld er det forbudt at komme over det gyldne nummer, for da har du nemlig tabt – eller du er gået “bust”, som det hedder med blackjack-lingo.
De klassiske blackjack-regler
Det klassiske blackjack fungerer sådan, at casinoet trækker kort, indtil de rammer minimum 17. Kommer de mellem 17 og 21, må de ikke trække flere kort. Dette er de helt klassiske blackjack-regler, og de fås selvfølgelig med en vis variation, alt efter hvilken type af spillet, du kaster dig ud i.
Smid din indsats og kom i gang med blackjack
Spillet starter med, at du smider din indsats. Den kan være større eller mindre, alt afhængigt af hvilken limit du spiller med. Nu får alle spillere ved bordet, samt dealeren, tildelt to kort. Dealerens ene kort er lukket, så det kan du ikke se endnu.
Stå, splitte, double eller trække et kort?
Til gengæld kan du få et overblik over dine egne korts værdi, så du kan tænke dig frem til, hvad der vil være smart at gøre. Spillet handler, som sagt, om at komme så tæt på 21, som det kan lade sig gøre. Derfor skal du nu finde ud af, om du skal stå, splitte, double eller eventuelt trække et kort mere.
Kortenes værdi
Når du spiller blackjack online, har kortenes kulør ingen indflydelse på deres værdi, eller hvordan du kan spille dem. Imidlertid er der andre regler for kortenes værdi, som du skal kende – det er jo grundlaget for, at du ved, hvordan du ender op med de famøse 21. Kortenes værdi er som følger:
- Esser har en værdi af 1 eller 11.
- Billedkort har værdien 10.
- Kort fra 2 til 10 har den værdi, som fremgår af kortene.
Hvordan får man blackjack?
Blackjack er en hånd bestående af et es og tallet 10 (som jo så også kan være et billedkort). Det giver nemlig 21, vindertallet. Du kan være heldig at få blackjack på dine første to kort, og så har du slået dealeren, som sommetider kan have brug for 3 kort for at ramme de 21.